Danish translation
Submitted 15-7 July 1998, from hjm@imada.ou.dk
Posted 19 July 1998
 

Det instrument, der befordrer formidlingen mellem teori og praksis, mellem tænkning og iagttagelse, er matematikken. Den bygger den forbindende bro og udformer denne stadigt mere bæredygtig. Deraf kommer det, at hele vor nuværende kultur, for så vidt denne beror på åndelig indtrængen i, og praktisk underlæggelse af, naturen, finder sit grundlag i matematikken.

Allerede Galilei siger: "Naturen kan kun den forstå, som har lært det sprog og de tegn at kende, hvormed den taler til os." Og dette sprog er matematikken --- dets tegn de matematiske figurer!

Kant fremsatte denne udtalelse: "Jeg påstår, at i enhver særskilt naturvidenskab træffes egentlig videnskab kun i det omfang matematik er indeholdt deri." I virkeligheden behersker vi ikke en naturvidenskabelig teori, før vi har skrællet ind til, og fuldstændigt afdækket, dens matematiske kerne. Uden matematik er nutidens astronomi og fysik umulig. Disse videnskaber opløser sig, hvad angår deres teoretiske elementer, direkte i matematik. Det er disse, såvel som talrige andre, anvendelser, matematikken kan takke for sin anseelse, for så vidt den nyder en sådan hos et bredere publikum.

På trods heraf har alle matematikere afvist at lade anvendelserne gælde som værdimåler for matematikken. Gauss taler om den fortryllende tillokkelse, som har gjort talteorien til de tidligste matematikeres yndlingsvidenskab. For ikke at tale om talteoriens uudtømmelige rigdom, i hvilken den så langt overtræffer alle andre dele af matematikken. Kronecker sammenligner talteoretikerne med lotofagerne som, når de en gang har indtaget denne spise, aldrig mere kan holde sig derfra.

Den store matematiker Poincaré vendte sig engang med påfaldende strenghed mod forfatteren Tolstoi, som havde erklæret, at kravet om "videnskab for videnskabens skyld" skulle være tåbeligt. Industriens triumfer, for eksempel, havde aldrig set dagens lys, hvis kun praktikere havde eksisteret, og triumferne ikke var blevet fremmet af uinteresserede tåber.

Den menneskelige ånds ære er, sådan siger den berømte K\"onigsberg matematiker Jacobi, al videnskabs eneste mål.

Vi bør ikke tro dem, som i dag med filosofisk mine og overlegen tone profeterer kulturundergang og finder behag i ignorabimus For os gives der intet ignorabimus, og ej heller, efter min mening, for naturvidenskaben i det hele taget. I stedet for det tåbelige ignorabimus skal vort løsen lyde: Vi må og skal vide - - vi kan og vil vide!

Hans J. Munkholm

Internet: http://www.imada.ou.dk/~hjm)
E-mail: hjm@imada.ou.dk

IMADA, Odense Universitet,
Campusvej 55, DK 5230 Odense M,
Denmark

Please send comments and corrections directly to the translator.

(Back to top)
(Back to all translations)
(Back to contest introduction)